Vi skal hente masser af frisk inspiration til udviklingen af levende bymidter med handel, service og oplevelser – og vi skal have det sjovt undervejs.
Tilmelding senest den 23.marts
Temaerne på turen Programmet er under udarbejdelse og vil rumme de temaer og interessepunkter, I selv har peget på. Det planlægges i dialog med Handelskammeret i Hamburg og de lokale citymanagere i byen. Vi satser lige nu på følgende program: Oplæg om struktur/organisering (samspil mellem kommune / handelskammer / cityforeninger) Rundvisninger i flere kvarterer, dialog med citymanagere, fremvisning af deres bedste projekter. Deling af erfaring ift. medlemshvervning, aktivering af tomme butikslokaler, grundejersamarbejder, julemarkeder, udvikling af kvarterets DNA, bæredygtighed etc. Sikkert også besøg i 1-2 egentlige BID-kvarterer for mange pointer er interessante trods den anderledes lovgivning. Kort sagt, det bedste, byen har at byde på – og butiksbesøg. Endeligt program modtages ca. 14 dage inden afrejse. Start/slut Programmet er tilpasset ”fællestoget” til Hamburg, se nedenfor. Det starter med fælles, let frokost efter ankomsten til Hamburg 18/5. Det slutter ca. kl. 16 dagen efter, når vi drager mod toget - vi når meget på den tid. Hotellet Vi skal bo et nærmest nybygget hotel i bedste beliggenhed i bymidten motel-one.com/da/hoteller/hamborg/hotel-hamborg-fleetinsel/: Der er god smæk for skillingen i denne effektive kæde af lækre hoteller, der nærmest føles som et 4-stjernet. Hotellet indgår i prisen, så alle er sikre på at komme til at bo samme sted. Man skal altså ikke selv bestille. Max 35 deltagere Vi har reserveret 35 enkeltværelser, og det er også det deltagerantal, der max kan fungere rent logistisk. Hvis turen bliver overtegnet, prioriteres at der kommer 1 med fra hver by. Dvs. så kan man ikke være sikker på at komme 2 afsted fra egen by. Men må gerne melde 2 til, og så ser vi ad. Transport Man bestiller selv transport. Rejsen er planlagt, så den passer med direkte tog Kbh-Hamburg, som kører via Jylland og har følgende stop: Udrejse 18/5 København: 07.17 Ringsted 07.54 Odense 08.40 Kolding: 09.18 Padborg 10.02 Hamburg Hbf: 12.04 Hjemrejse 19/5 Hamburg Hbf. 16.54 Padborg 18.59 Kolding 19.43 Odense 20.22 Ringsted 21.04 København 21.36 Det kan anbefales at bestille billet via www.bahn.de, hvor prisen Kbh-Hamburg lige nu er 69,80 euro = ca. 530 kr. for en retur med pladsbillet i ovenstående tog. Egenbetaling Egenbetaling andrager kr. 2.300 + moms, hvilket dækker alt andet end transport, som man selv bestiller (dvs. hotel med morgenmad, 2 x frokost, 1 x aftensmad, planlægning, rejseledelse, rundvisninger). Danske Handelsbyer betaler et tilskud til turen, som svarer til det dagsmøde i Middelfart, som udgår til fordel for turen. Tilmelding – det skal du gøre:
Tilmelde dig snarest muligt og senest den 23.marts til Nikolai på nkl@danskerhverv.dk med Torsten cc. torsten@bystrategi.dk.
Faktura på kr. 2.300 + moms fremsendes efter tilmelding.
Selv købe togbillet, fx "fællestoget" se ovenfor. Der er lige nu rigeligt med billetter, og de kan derfor fås til rimelig pris: 69,80 Euro på www.bahn.de
Glæd dig til to dages fagligt og sjovt samvær med dine netværkskolleger.
Rejseledelse og studietursrapport
Torsten (facilitator) er rejseleder på turen. Bagefter laver han en solid studietursrapport med både billeder og tekst, så alle netværkets medlemmer – også dem, der ikke er med – har glæde af den viden, vi får.
Comentários