top of page

PM: Politikerne bør straks udsætte tilbagebetaling af Corona-lån


Dansk Detail og WEAR har taget pulsen hos medlemmerne omkring deres Corona-økonomi og forventninger til tilbagebetalingsevne og likviditetsbehov de kommende måneder.


Julehandlen var ikke den succes som særligt udvalgsvarehandelen havde forventet og salget i januar samt februar kunne også være bedre. De stigende priser på fødevarer, energi og dertil stigende renter har fået forbrugerne til at holde tilbage på forbruget.


”Mange af vores medlemmer indenfor udvalgsvarehandel med mode, fodtøj og møbler oplever en tilbageholdenhed fra forbrugerne, hvilket helt sikkert påvirker deres forventede indtjening i første kvartal og dermed også deres evne til at kunne tilbagebetale Corona-lånene”, udtaler direktør, Nikolai Klausen.


”Når 60 procent af de adspurgte har benyttet Corona-lån (momsudsættelse) er der grund til bekymring, såfremt de ikke vil kunne tilbagebetale dem 1. april 2022. Vi ser derfor gerne, at de tre Corona-lån - der står til betaling den 1. april 2022, bliver udskudt til endelig betaling den 1. august 2022” fortsætter Nikolai Klausen.


Undersøgelsen viser, at 44 procent er usikre på, om de vil være i stand til at kunne tilbagebetale den 1. april 2022 og 46 procent svarer, at de er usikre på, om de vil få behov for øget likviditet det kommende år.


”Det er særligt den forholdsvis store usikkerhed blandt de adspurgte, der bekymrer mig - og siden januar, hvor vi udsendte spørgeskemaet, er situationen ikke blevet bedre ude i butikkerne”, afslutter Nikolai Klausen.


En kærkommen håndsrækning fra politikerne vil kunne skabe mere ro og sikkerhed ude i alle vores mange mindre og mellemstore butikker rundt om i vores bymidter.


7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Komentáře


MERK er sekretariat for Danske Handelsbyer.

Slotsholmsgade 1-3 - 1217 København K

Mail: nkl@danskerhverv.dk

Danske Handelsbyer er et netværk under brancheforeningen MERK og du kan her læse vores persondatapolitik.

©2019 by Citychefer.dk & Danskehandelsbyer.dk. Proudly created with Wix.com

bottom of page